tirsdag den 31. juli 2012

En lille pige med blomster

For lang lang tid siden inviterede jeg min genbo på laks på grillen. Dagene er blevet til år og så skulle det altså være. Vi har grillet laks og dådyrfile, spist masser af godt tilbehør og snakket.

I den anledning skulle der jo lige laves en lille kage. Sønnen ville gerne hjælpe, hvilket han selvfølgelig fik lov til. Det gik ikke helt så godt, så kakaolagkagenbundene blev kasseret da de tilsammen var 2 cm høje. Derefter prøvede vi den fedtfattige chokoladekage. Denne blev heller ikke så god, men hvad søren - det gik.

Jeg valgte, at prøve Baileycremen og jordbær-mascaponecremen. De er begge et hit og passer rigtig godt sammen. Kagen var et hit hos genboen.


mandag den 30. juli 2012

Bailey mousse

4 blad husblas
50 g hvid god chokolade
1 dl. Bailey
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk sukker
3 dl fløde
mørk chokolade efter smag

  1. Husblassene kommes i ½ liter vand i ½ time og smeltes
  2. Den hvide chokolade smeltes over vandbad
  3. Bland husblas, Bailey og den hvide chokolade
  4. Æggeblommerne piskes til crem med sukkeret
  5. Fløden piskes
  6. Ægge- og baileymassen blandes
  7. Den nye masse vendes i flødeskummet.
  8. Slut af med at rive den mørke chokolade ned i massen og vend rundt.
Moussen passer til en rund lagkage á 20 cm

mandag den 23. juli 2012

Trækage

Hip Hip hurra - det er min fødselsdag.

I den anledning har jeg lavet en kage til familien.

Som sædvanlig har jeg øvet og afprøvet diverse teknikker i fondant og ikke mindst prøvet at lave lækre creme. Cremene som er i kagen, er toblerone- og jordbærcreme. Opskrifterne kommer senere.

Her er dagens mesterværk:)








Kageideen er lånt fra

søndag den 22. juli 2012

Gul kage med lille pige

Som altid har jeg et mål med mine kager. Denne her gang skulle jeg øve mig i at lave Mette Blomsterbergs blåbær- og hyldeblomstcreme, samtidig med jeg skulle afprøve min nye rund form, redskaber mm. Ikke at glemme, at så kunne jeg jo også lige prøve at modellere en lille pige. Dette foregik efter anvisning fra bladet "Cake".

I kan se blåbær- og hyldeblomstcremen under etiketter: creme. Jeg må nok sige, at begge dele mislykkedes første gang. Blåbærcremen bliv alt for stiv og ubrugelig. Hyldeblomstcremen nåede jeg at piske så meget at den skilte.

Så var det på den igen igen...

Resultatet blev denne kage..





Min bedstefar/oldefar, mine forældre og manden syntes den var okay...

1 stk så havde man fået rigeligt og det er vel også derfor man siger 2 dl person.

fredag den 20. juli 2012

Lagkagebunde

Rund 6" x 3" (15 cm x 7,5 cm)

3 æg
60 g sukker
50 g mel
9 g kartoffelmel
½ tsk bagepulver



Kvadratisk 8"x 3" (20,3 x 7, 5  eller en 20 cm springform)

5 æg
120 g sukker
100 g mel
15 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver



6-kantet form. 12"x3" (30 cm x 7,5)

8 æg
180 g sukker
150 g mel
27 g kartoffelmel
1½ tsk bagepulver




Fremgangsmåde:

Ægge skal helst have stuetemperatur, da det giver den bedste luftighed af kagen.

  1. find alle ingredienserne frem og vej dem op
  2. formens bund smøres/sprayes meget let og der klippes bagepapir til bunden. Kom papiret i bunden
  3. æggeblommer og hvilder skilles
  4. æggeblommerne piskes skummene og sukkeren tilsættes. Skal piskes til alt sukkeren er opløst
  5. de tørre ingredienser sigtes i æggemassen
  6. hviderne piskes og vendes i dejen
Bages på 175 grader i 35-45 minutter. Hold øje med kagen.

Hyldeblomstcreme

3 blade husblad
½ polynesisk vaniljestang
1. spsk. lys rørsukker
5 dl piskefløde
150 g hvid chokolade
2 dl hyldeblomstsiprup/koncentreret saft

Hyldeblomstcreme Læg husblassen i blød i ½ litter vand i ½ time. Flæk vaniljestangen på den lange led, og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med en anelse af sukkeret på bordet med kniven, så kornene skilles ad.
Kom fløden, vaniljesukkeret og den tomme vaniljestang i en gryde, varm det op til 80 grader og tag gryden af varmen.
Hak chokoladen fint, og kom den i den stadigt varme fløde. Rør til chokoladen er smeltet helt.
Vrid husblassen fri for vand, kom den direkte ned i den varme chokolade-fløde. Tilsæt hyldeblomstsaften. rør igen, til al husblassen er smeltet.
Kom den færdige creme i en ren skaål, og stil den tildækket i køleskabet i minium 3 timer eller gerne til næste dag.

torsdag den 19. juli 2012

Blåbærcreme a la Blomsterberg

Blåbærcreme

3 husblas
75 g lys rørsukker
125 g blåbær (friske eller optøede)
revet skal og saft af 1 vasket lime
5 dl. fløde

Blåbærcreme. Læg husblassen i blød i ½ time i ½ liter vand. kom sukker , blåbær, limeskal og limesaft i en gryde, og lad det småkoge i ca. 10 minutter under låg. Tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og kom den direkte ned i den stadigt varme blåbærsylt. Blend hele herligheden kort med en stavblender, kom det i en skål, og lad det afkøle hlet i køleskabet, til du skal færdiggøre cremen.











Nu mangler den bare at blive blandet med fløden..UHM..

Eventyr

Efter en masse dejlige redskaber og forme ankom, skulle der jo bages.

Jeg lader billederne tale....


Den fedtfattige chokoladekage med palmin opsmøring og jordbærskum.. (prøvede at komme husblas i - succes)





Fik afprøvet rullemåtte med mønstre, crimber og redskaberne...

Kagen blev spist samme aften af naboerne og lidt imponeret var de da....

onsdag den 18. juli 2012

Kageforme, redskaber mm.

Har nu gået i lang lang tid og overvejet om jeg skulle bestille nogle ting fra den berømte butik i Holland, som alle snakker og skriver om.

Okay, hvad er en mere oplagt chance end at bestille sin egen fødselsdagesgave og dermed få nogle af de ting, som man har gået og manglet.

Som kagebager er drømmen nogle gode forme i alminium, en crimber så den til tider trælse kant kan blive pæn. Værktøj til at modellere ting med og ikke mindst en måtte med flotte mønstre.

Nu er tingene så kommet nogle dage før min fødselsdag og jeg glæder mig vildt til at skal i gang med at bage og lege. Føler en ny verden åbner sig:)



Link til den hollanske butik.
http://www.deleukstetaartenshop.nl/index.php?language=en

Ikke nok med ovenstående kom, men det var også dagen, hvor fondanten fra Kagebutikken kom. Det bliver rigtig spændende at afprøve deres hjemmelavet fondant. Prismæssigt er det cirka det sammen. Udover fondanten fik jeg også pistacimarsipan - den er jeg vildt spændt på at smage...


Linket til kagebutikken: www.kagebutikken.dk

tirsdag den 10. juli 2012

Sunde muffins

Uhm regn og grå himmel. Hvad skal tiden da gå med...spille lidt computer, læse en bog, gøre rent....men mon ikke jeg istedet lige skal kigge lidt i kagekompagniets bog. Der var jo lige opskriften med "Sunde muffins".






Muffinen, som er en kage med gulerødder, rosiner, nødder og kanel, er simpelhen vidunderlig luftig og samtig sød og tilpas krydderet.

Så er der lige frostingen, som sædvanlig volder mig gevaldige kvaler, lykkedes heller ikke denne gang. ØV, men den smagte ok. Som pynt kom der lige en lille gulerod på toppen.






I dagens anledning flyttede 3 af dem lige adresse til naboen.

onsdag den 4. juli 2012

Messi

En kage til en fodboldgal baccafan.


En afprøvning af at bage i glasskåle...




Opsmøringen er sket og nu kommes baccas grundfarver på...



UHM....let var det altså ikke....



Messi med kort nakkehår og kæmpe øre...




Mon ikke drengen bliver glad...

tirsdag den 3. juli 2012

Svenske Kanelmuffin

Svenske kanelmuffins fra kagekompaniet...

En dejlig kollega gav mig denne bog, som forskud på min fødselsdag. Sikke en bog. Den er blevet studeret godt og grundigt. Ungerne meddelte hurtigt, at de gerne ville smage de svenske kanelmuffins.

MUF's CUP's & POP's kagebog af KageKompagniet

Så gik jeg i gang.
De blev desværre ikke, som i bogen, men er sikker på de smagte ligeså..


mandag den 2. juli 2012

Cacaokage

Rigtig god Cacaokage
 

210 g Smør
320 g Sukker


Smør og sukker piskes sammen.

3 æg piskes i.
125 g Kakao

300 g Mel
1 tsk bagepulver

1 tsk natron

Ovenstående blandes, og piskes i sammen med 3 dl kærnemælk.

Bages ved 180 grader i 1 time og 20 min.