fredag den 15. februar 2013

Drillerier

Udsigten til vinterferie sammen med ungerne har virkeligt gjort noget ved mit humør. Okay, der er selvfølgelig også andre ting som spiller ind. Jeg elskkkker at drille på en god måde.

I forrige indlæg fortalte jeg om kollegaen, som havde været hurtig på tasterne, og det sammen gælder for hende, som jeg nu vil berette om.

Det hele startede med en lille hentydning til hvornår hun fik undervisningsfri og gik på vinterferie om torsdagen. Det kunne hun virkelig, da ikke huske...

Samme  aften blev en lille sms sendt med spørgsmålet om hendes børn kunne lide skildpaddechokolade og hindbær. Vildt underende kom der svar tilbage, at det kunne de.

I går sendte jeg så en mms af kagen pakket ind i silofan. Der kom hurtig respons med hvad jeg dog havde gang i.... Gnæg Gnæg

Så her til morgen kom der så en lille hentydning til, at AAB fodboldklubben havde skiftet logo. Hendes mand arbejder nemlig for AAB College og deres dreng spiller derude. Et meget sløret billede af AAB blev sms´et og hun og eleverne var enige om det var ryggen af en skildpadde.

Så var det bare hjem og pakke kagen, tilbage til skolen og vente på hun fik fri. Hele hendes ansigt fra hun ser mig stå uden for døren, til konverlutten er åben og hun har læst brevet for at slutte med hun åbner kageæsken er simpelhen det hele værd i guldbarre. Øjnene skinnede, hun griner og hendes dejlige humør er bare så smittede. Det er altså en fornøjelse at glæde andre med den respons.










Uhm modelleringen af pigen var ikke lige det jeg havde regnet med. De s.... piger har med at være tilbagelænende og kiggende op ad. S..... så er det altså godt jeg snart skal på vidensdelingskursus indenfor fondant med en masser andre vidunderlige kagekoner og et par mænd....

torsdag den 14. februar 2013

Glæde en kollega

Engang i januar var der et opslag på facebook, hvor de første 5, som skrev en kommentar, ville opleve at personen vil gøre noget for at glæde den person. Den hoppede jeg selvfølgelig med på og delte den på min facebook.

En kollega var hurtig på tasterne og meldte sig på banen. Hun kom dog nogle dage senere og gerne ville give pladsen til andre, men da havde jeg allerede bestemt at hun på et tidspunkt skulle have en lille bitte kage.

Kagen er bygget af 2 hvide bunde, 1 nøddebund, fersken/passion og tiramasu creme fra kagebutikken. Den er smurt op med hvid chokolade frosting eller noget ligende. Overtrækket er 50/50 Odense marcipan og kagebutikkens fondant.



 
 
 



Hun fik kagen i dag og blev glad for den. Nu må vi håbe, at hun kan lide den.

søndag den 3. februar 2013

Oldebolder (fastelavnsboller)

 
Mor jeg elsker dig simpelhen for din kommentar om Oldebolden, som lød cirka sådan: "Har du været ved bageren?" En større kompliment kan man da næppe få.

Oldebolderne eller fastelavnsbollerne er fuldstændige hjemmebagte i mit dejlige køkken. Anledningen er så ment, at jeg i går så de mest indbydende billeder af hjemmelavet fastelavnsboller i form af vandbakkelser med vaniljiecreme.

Jeg fortalte manden om disse, hvorefter det klart kom frem, at boller med creme og syltetøj indeni er bedre.

Så i dag  blev sønnen sendt ned efter sødmælk til den hjemmelavet vaniljiecreme og en pakke smør.
Man skal jo sørge for manden bliver fodret godt, når han sådan tilbringer søndagen med at gøre ens vaskerum super lækkert.

Opskriften har jeg fra facebookgruppen "Din kage", hvor Mille Cake Siemonsen har lagt følgende ud:

.Ingr: 500 g mel - 50 g sukker - 1 tsk. salt - 2 æg - 2 dl mælk -200 g smør rigtigt smør - 75 g gær .

Lun mælken lidt og varm smørret med. Hæld op i en stor røreskål .Smelt gæren deri.Tilsæt sukkeret og salten samt æg.Tilsæt melet hold lige lidt igen tilsidst og se om det hele skal bruges.Æltes godt og fin glat.

Efterhæver ½ - 1 time tildækket et lunt sted.

Deles i 2 og udrulles i ca. 30 x 30 cm. Udstik eller skær 4-kanter, der skal være afhængig af størrelsemindst 12 stk og max 16 stk. Læg en tsk syltetøj i mindten og kom en spsk. hjemmelavet creme i ovenpå. Fold indover hinanden og vendåbningen ned af. Lad dem efterhæve 20 – 30 min . Pensl med sammenpisket æg.

Bages ved 200 grader i 15 – 20 min afhængig af størrelse på dem.

Inden lavede jeg en vaniljekagecreme, som min familie er tosset med og som blev brugt til at komme inden i bollen sammen med syltetøjet.

Da de var færdige blev der lynhurtigt pakket en tallerken med 4 stk. til min lillebror og en med to til mine forældre. 30 minutter senere var de leveret på deres adresser, hvor ved min mors kommentar kom.

Jeg selv synes det er år siden, at jeg har fået sådan en god fastelavnsbolle. Den smagte af en mere, når ungerne er kommet i seng:)