fredag den 7. december 2012

P-tærter

 
 
..er altid en del af svigermors slikfad juleaften.
Manden eeeeelsker Calettis P-tærter og er de på tilbud,ryger der en pose i kurven. Jeg må indrømme, at jeg da gerne lige vil smage, når nu han har åbnet den. De er gode.

I øjeblikket går jeg hjemme og skal bare gør ting, som kan gøre mig glad, så hvorfor ikke prøve at lave disse lækre P-tærter, som helt sikker vil glæde manden. Ergo to fluer med et smæk.

3. stk p-tærter.

Jeg fandt en opskrift hos Kaos i mit køkken. Hun har den godt nok et andetsted fra, men der var opskriftens fremgangsmåde ikke rigtig. Derfor dette valg.

Fremgangsmåde:

60 g vand
100 g glukose
180 g sukker
100 g honning

Disse ting kommes i en gryde og varmes op i 145 grader. Min kogeplade stod på middel varme.

1 bæger æggehvider (40 g)
60 g sukker

De to ting piskes til en stiv masse.

1. Vand, glukose, sukker og honning
2. Sukkermassen ved 100 grader
3. 60 g sukker og æggehvider
4. Sukkermassen ved 145 grader


 Sukkermassen hældes i en tynd stråle langs skålens side ned i de piskede æggehvider. Der piskes i 10 min eller til massen er kold og forholdsvis tyk.
 
Bagepapir smøres med neutral olie for "nougaten" ikke hænger fast. Den glattes ud, så den fylder ca. hele bagepladen.
Ca 150 - 200 g neutrale peanuts deles og trykkes let ned i nougaten.
 
 
Nougaten med peanuts.
                                      
 Stil pladen koldt eller i køleskabet.
 
Smelt ca. 400 g chokolade af god kvalitet.
Smør saksen med neutral olien og klip passende stykker ud.
 
 
En himmelske mundfuld eller fire.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar